Det klassiske britiske brand Defender introducerer en ny terrængående high-performance topmodel i 2024: Den nye Defender OCTA.
Den nye Defender topmodel bliver den stærkeste, mest robuste og mest luksuriøse model i Defenders line-up, og vil gøre brandet attraktivt på endnu flere markeder.
Mark Cameron, Managing Director hos Defender, udtaler:
“Defender har været synonym med terrængående evner. Den har et stærkt bånd til tidligere modeller, der rækker helt tilbage til Series 1 i 1948. Den nye Defender OCTA bringer brandet til et nyt niveau med en dramatisk tilstedeværelse, innovativ teknologi og usammenlignelig opmærksomhed på detaljerne. Med en imponerende ydeevne og modig attitude, bliver det muligt for Defender-ejere at skabe deres egne episke eventyr i endnu højere luksus”.
Defender OCTA bliver lanceret med en V8 Twin Turbo mild-hybrid benzinmotor og med den klasseledende 6D Dynamics luftaffjedring, der giver ekstrem performance i alle terræner.
6D Dynamics er for første gang tilgængelig til Defender, og det giver uovertrufne køreevner, komfort og ro, uanset hvor du kører.
Den hydraulisk sammenkoblede 6D Dynamics teknologi har et innovativt ‘pitch and roll’- kontrolsystem, der gør det muligt for Defender OCTA at opretholde en næsten ensartet position selv under acceleration, bremsning og sving på vej, samtidig med at den maksimerer uafhængig hjulvandring og fleksibilitet selv i de mest krævende terræner.
Bilens luksuriøse udstråling reflekteres af den diamantformede ottekant i OCTA-navnet. Sammenligningen med diamanten, som er det hårdeste naturligt forekommende stof på Jorden, ligger lige for.
Den nye Defender topmodel er kendetegnet af et nyt grafisk udtryk med en omkranset diamant. Den findes på adskillige elementer i både interiør og eksteriør, bl.a. som en blank, sort diamant i en bearbejdet og sandblæst titaniumskive på alle Signature Graphic-paneler. Titanium er både robust og modstandsdygtig i sin naturlige form, og det gælder naturligvis også de karaktertræk, der kendetegner Defender OCTA.
Mark Cameron tilføjede: “Defender OCTA er både i navnet og i sit grafiske design en tydelig repræsentant for bilens styrke, modstandsdygtighed og tiltrækningskraft, som er inspireret af bilens diamantlignende, robuste luksusdetaljer. Den nye signaturgrafik er særligt vigtig, fordi det er første gang, den kan ses på en Defender, og den vil komme til at identificere alle Defenders topmodeller i fremtiden”.
Defender OCTA udvikles med et detaljeringsfokus ud over det sædvanlige, og den testes med største grundighed fra sneklædte veje i Sverige til Dubais ørken, Nürburgrings asfalt og til klippekørsel i Moab, Grand Canyon.
Op til afsløringen af alle Defender OCTA’s detaljer senere på året, vil potentielle kunder blive inviteret til at deltage i eksklusive fremvisninger af bilen som en del af den nye Defender Elements-serie. Kunder, der er interesserede i at tilmelde sig den første lancering af Defender OCTA kan allerede nu kontakte deres forhandler og blive skrevet op til en invitation.